Mand og kvinde ville befri indsat ved arresten i Slagelse
To personer er onsdag blevet idømt fængsel i en bemærkelsesværdig sag ved Retten i Næstved. Sagen omhandlede planer om en befrielsesaktion. Arkivfoto. Foto: David Ademas
Free/David Ademas
To personer planlagde at smugle et gevær ind til en indsat ved arresten i Slagelse. De to er nu blevet dømt.
To personer er onsdag blevet idømt fængsel i en bemærkelsesværdig sag ved Retten i Næstved.
Sagen omhandlede planer om en befrielsesaktion af en indsat i arresten i Slagelse i oktober sidste år.
Det oplyser specialanklager Skipper Pelle Falsled.
Preben Müller blev idømt fængsel i to år og fire måneder, mens en 23-årig kvinde blev straffet med fængsel i et år og otte måneder.
Planen var, at de ville skjule geværet i noget tøj, som de skulle aflevere.
Den indsatte havde fået fat i en telefon, men andre overhørte hans hemmelige snak om flugtplanen. Derfor kunne politifolk ligge på lur og pågribe personerne.
Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, har tidligere fortalt, at den indsatte er en "topaktør" fra narkomiljøet.
40-årige Preben Müller fik en hårdere straf, fordi han også blev kendt skyldig i at have opbevaret 123 gram amfetamin i en anden sammenhæng, oplyser Skipper Pelle Falsled.
Desuden fandt retten det som en formildende omstændighed, at kvindens straffeattest før sagen var ren.
Kvinden var på daværende tidspunkt angiveligt kæreste med den mand, der skulle hjælpes ud i friheden.
- Jeg er godt tilfreds med afgørelsen. Jeg kan ikke sige, om det er i overensstemmelse med retspraksis, fordi sådan en sag hører til sjældenhederne.
- Men der bør være hårde fængselsstraffe, når der er tale om så alvorlig kriminalitet, siger Skipper Pelle Falsled.
Preben Müller modtager dommen, mens kvinden nu har 14 dage til at beslutte, om hun vil anke byrettens dom eller ej.
Begge er onsdag blev fængslet efter dom.
En tredje person blev også anholdt og varetægtsfængslet, men det endte med, at kun de to blev tiltalt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde