En brand i et tårn på Grenaa Havn tirsdag eftermiddag har kostet en 51-årig mand livet. Manden, der kommer fra Hornslet på Djursland, arbejdede på en lift ved tårnet og blev fanget i flammerne.
Ifølge Østjyllands Politis vagtchef Jes Frederiksen er mandens pårørende i løbet af eftermiddagen blevet underrettet.
Branden brød ud i et tårn på Søndre Kajgade klokken 13.30, og politi og brandvæsen rykkede straks ud.
I forbindelse med branden opstod der en del røg. Men den har ikke været til gene eller fare for beboerne i Grenaa.
- Heldigvis så bar vinden røgfanen ud over havet, og branden er nu under kontrol, fortæller Jes Frederiksen.
Branden opstod i et tårn, som ligger på det gamle isværk Green Frost, hvor der i øjeblikket er en byggeplads.
Politiet ved endnu ikke, hvad der har forårsaget branden.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker