Mand omkommet i drukneulykke ved Kolding
Tirsdag morgen er en mand fundet druknet i Lillebælt. Muligvis forsøgte vidner at advare ham mod at sejle ud.
En mand er tirsdag morgen blevet erklæret død i en drukneulykke i vandet ud for Sønder Stenderup ved Kolding.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
- Vi fik anmeldelsen klokken 06.46. Der er en båd, der ligger med bunden i vejret.
- Der er en, der er død, siger vagtchef Jørn Lindhardt.
Den omkomne vurderes at være omkring 40 til 50 år gammel og papirer, som er fundet på ham, antyder, at han kan være tysker. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
- Vidner så i aftes en person i en båd, der svarer til den kæntrede kano, der var på vej ud på Lillebælt. De forsøgte at råbe personen i båden an, fordi det er forbundet med fare at sejle ud på bæltet i en kano, siger Jørn Lindhardt.
Han påpeger, at havstrømmen er stærk i det område, hvor kanoen er fundet.
Politiet kender endnu ikke mandens identitet.
Et vidne mener ifølge politiet, at den omkomne kan have været i selskab med en anden person i den kæntrede båd, som er en kano.
I øjeblikket er politiet derfor i gang med en eftersøgning i området, og flyvevåbnet assisterer med en helikopter. Samtidig bliver det undersøgt, hvorfra båden er sejlet, og om der faktisk har været flere om bord i kanoen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet