Mand omkommet under brand i Aalborg
Røgdykkere redde en person ud af brændende hus, men han blev efterfølgende erklæret for død.
En mand har mistet livet under en brand i en bolig i Lundgårdsgade i Aalborg mandag, oplyser vagtchef Torben Arendrup hos Nordjyllands Politi.
Branden opstod i en bolig på Lundgårdsgade og blev anmeldt klokken 09.56. Melding lød på, at der var røg fra førstesalen.
Brandfolk fra Nordjyllands Beredskab ankom til stedet, hvor der blev indsat røgdykkere for at søge efter personer i huset.
Røgdykkerne reddede i den forbindelse en mand ud, men han blev efterfølgende erklæret for død.
Ifølge vagtchef Torben Arendrup hos politiet er der ikke noget, som tyder på, at der skulle være tale om en kriminel handling.
Den afdødes pårørende er blevet underrettet.
Årsagen til branden kendes endnu ikke. Den skal klarlægges gennem en brandteknisk undersøgelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker