Politiet har anholdt en 43-årig mand fra Vejle efter at have fundet store mængder fyrværkeri i hans to garager. Anholdelsen skete på baggrund af et tip fra en vaks borger, der undrede sig over en livlig trafik til og fra garagerne på Finlandsvej.
- Skønsmæssig er der over ét ton, siger vagtchef Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Det store lager tæller både lovligt fyrværkeri og ulovlige genstande som bomberør og diverse knaldfyrværkeri.
- Men under alle omstændigheder må man ikke have så meget fyrværkeri opmagasineret på én gang, konstaterer vagtchefen.
Politiet sigter manden for ulovlig opbevaring af de store mængder fyrværkeri og fremstiller ham lørdag i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Finlandsvej ligger i den nordlige del af Vejle, og der ligger både fritidshjem og børnehave på vejen.
Hjemmeværnet har bevogtet de to garager natten til lørdag, mens lastbiler har kørt fyrværkeriet væk.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker