Mand overfalder to i Silkeborg - kvinde var i kritisk tilstand
To personer blev overfaldet på Korsgade i Silkeborg. Kvinde var i kritisk tilstand, men er nu stabil.
En kvinde fra Silkeborg blev onsdag eftermiddag kørt med ambulance til Skejby Sygehus i kritisk tilstand efter at være blevet overfaldet, men er nu i stabil tilstand og uden for livsfare.
Det oplyser Andreas Bang Andersen, der er vagtchef i Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden, der er 68 år gammel, var en af to personer, som på en adresse på Korsgade i Silkeborg blev overfaldet af en 35-årig mand.
Den anden, der blev overfaldet, er en mand på 70 år. Alle tre involverede har en forudgående relation, fortæller Andreas Bang Andersen, der dog for nuværende ikke vil uddybe yderligere.
Politiet modtog anmeldelsen om overfaldet klokken 13.36.
Manden, der blev overfaldet, slap med mindre skrammer. Manden, der er blevet anholdt for overfaldet, ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag, siger Andreas Bang Andersen.
Politiet har en formodning om, hvad der kan være foregået mellem de tre personer, lyder det fra vagtchefen, og vil være til stede på adressen nogle timer endnu for at undersøge gerningsstedet nærmere.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker