En 27-årig mand fik smadret forruden på sin bil og fik selv et kølleslag i hovedet, da han torsdag aften blev overfaldet ved HA-støtterne Devil Choices klubhus i Vejgaard i Aalborg.
Manden holdt i sin bil, da en anden bil med tre mænd standsede ud for den. En af mændene sprang ud og slog løs på hans bil med en kølle.
- Han fik smadret forruden og fik også et slag i hovedet, før overfaldsmændene kørte fra stedet igen, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
Den overfaldne var en tur på skadestuen, men ønskede ikke at tale med politiet, der også selv holdt kortene tæt til kroppen torsdag aften.
- Vi har nogle oplysninger om bilen, men dem holder vi for os selv, siger vagtchefen, der heller ikke vil oplyse, hvem man mener kunne stå bag overfaldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker