En 24-årig mand meldes uden for livsfare, efter at han søndag ved middagstid blev stukket ned på Vesterbro i København.
- Meldingen på nuværende tidspunkt er, at han ikke er i livsfare, fortæller Morten Smith, der er central efterforskningsleder hos Københavns Politi.
Ifølge politiet er offeret en 24-årig mand. Men hvad der har været motivet bag knivstikkeriet, ved man endnu ikke.
- Hvad det udspringer af, er vi i gang med at undersøge. Vi efterforsker sagen og betragter den som alvorlig, for det er nogle ret slemme skader, som den forurettede har fået, siger Morten Smith.
Politiets vagtchef, Arne Aabech, fortæller til Ritzau, at det var kort inden middagstid søndag, at man modtog anmeldelsen om knivstikkeriet.
- Vi modtager anmeldelsen klokken 11.55 om et knivstikkeri ved en kiosk på Dybbølsgade på Vesterbro, fortæller.
Efter knivstikkeriet blev offeret kørt på Rigshospitalets Traumecenter, hvor man er specialister i at behandle alvorlige skader som for eksempel knivstik.
Politiets efterforskere arbejder i øjeblikket på gerningsstedet med at sikre eventuelle tekniske spor og indhente forklaringer fra eventuelle vidner til knivstikkeriet.
- Gerningsmanden har vi desværre ikke, da han løb væk fra stedet, inden vi nåede frem, fortæller Arne Aabech.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker