Manden var maskeret med et tørklæde for ansigtet, da han midt på eftermiddagen indfandt sig i sparekassen.
- Han havde en pose i hånden, og personalet oplevede, at han truede med et eller andet. Derfor udleverede de penge fra kassen, siger vagtchef Henrik Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Der er ikke oplysninger om, hvor stort et beløb det lykkedes manden at slippe af sted med.
Manden er tilsyneladende lokal, da han talte med en karakteristisk østjysk dialekt.
Han beskrives som 20-25 år, 180-190 centimeter høj og spinkel. Han havde en jakke på i en klar blå farve og med zigzag striber og hætte, lyse bukser og et par gamle kondisko.
Efter røveriet flygtede røveren fra stedet på en gammel blå damecykel med hvid bagskærm.
Han blev forfulgt af vidner det første stykke vej, men ved Fynsgade mistede forfølgerne sporet. Hverken manden eller cyklen er fundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker