Mand på el-løbehjul kommer alvorligt til skade i ulykke

En mand forulykkede lørdag eftermiddag ved Sindal. Han er kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchef.

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand er lørdag kommet alvorligt til skade, efter at han er forulykket på et el-løbehjul på Jerupvej ved Sindal.

Det fortæller Christian Tilsted, som er vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Ritzau.

Lørdag aften oplyser vagtchefen til TV 2 Nord, at den tilskadekomne er en 49-årig mand fra lokalområdet.

Mandens pårørende er underrettet.

En politipatrulje blev sendt ud til ulykkesstedet, ligesom politiet har været i kontakt med en bilinspektør om sagen.

Der er tale om et solouheld, sagde vagtchefen til Ritzau.

Overfor TV 2 Nord lyder det, at politiet har en formodning om, at manden bar cykelhjelm.

/ritzau/