Mand på flugt rammer politibil og brækker begge ben
En biljagt og en efterfølgende flugt til fods endte skidt for en yngre mand.
En mand er tidligt natten til fredag blevet ramt af en politibil efter en biljagt og har tilsyneladende brækket begge sine ben.
Episoden udspillede sig ved 00.30-tiden på Ryvangs Allé ved Hellerup Station, efter at den tilskadekomne mand forsøgte at stikke af fra politiet til fods.
- Det er en eftersættelse af en bil, hvor bilen på et tidspunkt stopper, og en mand forsøger at løbe væk. I forbindelse med det rammer han patruljevognen, fortæller Ulrik Lindén, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi.
En anden mand, der ligesom den tilskadekomne betegnes som ung, var også med i bilen. De er begge blevet anholdt.
Manden med de brækkede ben har modtaget behandling på Bispebjerg Hospital.
Politiet formoder, at bilen har været stjålet, og at det er derfor, de unge mænd ikke standsede med det samme.
- Det er formentlig en stjålet bil, men om der ligger mere bag, må vi finde ud af, siger Ulrik Lindén.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker