Mand på herberg blev dræbt af knivstik i halsen
Klokken 02.01 modtog Københavns Politi en anmeldelse om et slagsmål på et herberg i København SV. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
En 52-årig mand er blevet dræbt af knivstik på Himmelekspressen i København. En 48-årig mand fængslet.
En 52-årig mand på et herberg i København mistede natten til fredag livet, da han blev stukket flere gange i halsen med kniv.
En anden mand på herberget Himmelekspressen på Vasbygade blev kort efter anholdt af politiet, der sigtede ham for manddrab.
Han, der er 48 år, er efter et grundlovsforhør i Københavns Byret blevet varetægtsfængslet i 27 dage.
Inden dørene til retsmødet blev lukket, kom det frem, at den sigtede ikke ville tage stilling til sigtelsen.
Det var klokken 02.01, at politiet fik en anmeldelse om, at en person var død efter et slagsmål på stedet.
Da politiet ankom kort efter, blev den mistænkte anholdt på herberget.
Politiets indledende efterforskning tyder på, at den anholdte har haft en uoverensstemmelse med den dræbte inden drabet.
Himmelekspressen er et herberg for hjemløse mænd, og det har eksisteret i mere end 65 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker