Mand på operationsbordet efter fald fra tag
Foto: Privatfoto
Privatfoto
OPDATERET 21.17: Onsdag aften kæmper lægerne for at redde en mand efter fald fra 10 - 12 meters højde.
En 43-årig gårdejer er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en ulykke på hans ejendom på Hobyvej ved Hoby på Vestlolland.
Ulykken skete kort efter klokken 13.50, hvor manden ifølge oplysninger fra politiets vagtchef faldt ned fra 10-12 meters højde.
- Manden faldt ned fra et tag på ejendommen, hvor han sammen med en medhjælper, var ved at skifte nogle tagplader, fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falster politi onsdag aften
Den tilskadekomne blev fløjet med lægehelikopter til behandling på Rigshospitalets Traumecenter, hvor lægerne onsdag aften stadig var igang med at operere den tilskadekomne for alvorlige skader i hovedet, fortæller vagtchefen.
Arbejdstilsynet blev efter ulykken tilkaldt og har undersøgt, hvordan ulykken kunne ske, men der er endnu ikke meldt noget ud om ulykkesstedet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker