En mand midt i 40'erne faldt tirsdag eftermiddag ned på skinnerne på Skanderborg Station.
- Han faldt ned mellem perronen og et tog, der var ved at køre fra stationen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om han blev ramt af toget, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz.
Manden er bragt til sygehuset, hvor han stadig er ved at blive undersøgt. Politiet ved derfor ikke, hvor alvorligt han er kvæstet.
Flere personer på stationen bemærkede manden gå usikkert rundt på perronen. I forbindelse med ulykken gik han pludselig i rask gang mod toget, som netop var sat i gang.
- Hvad årsagen er til, at han gik usikkert rundt på stationen ved vi ikke. Der kan have været tale om sygdom eller andet, siger vagtchefen.
I forbindelse med påkørslen, der skete klokken 15.11, blev stationen lukket, men efter knap tre kvarter kunne togdriften genoptages.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned