Mand ramt af flere skud på gaden på Amager
En mand blev mandag aften ramt af skud på Amager. Motivet kendes ikke. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand er blevet bragt til Rigshospitalet efter et skyderi. Han er i kritisk, men stabil tilstand.
En mand er i kritisk, men stabil tilstand, efter at han blev ramt af flere skud på Belfastvej på Amager mandag aften.
Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Peter Kamp tidligt tirsdag morgen.
- Han er i kritisk, men stabil tilstand, siger han om skudofferet, der blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter efter skyderiet.
Københavns Politi fik anmeldelsen om skyderiet mandag klokken 21.25.
Politiet vil tidligt tirsdag morgen ikke oplyse yderligere om de nærmere omstændigheder omkring skyderiet.
- Vi har arbejdet ude på stedet hele natten, og efterforskningen fortsætter selvfølgelig, siger Peter Kamp.
Politiets indledende undersøgelser tyder på, at skyderiet har fundet sted på gaden, og at der altså ikke er skudt fra en bil.
Kort tid efter skyderiet på Amager blev der klokken 22.36 anmeldt et skyderi mod en lejlighed i Valby.
- Der var tre personer til stede i lejligheden, men ingen blev ramt, sagde vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer natten til tirsdag.
Heller ikke i denne sag er der nogen anholdte.
- Det arbejder vi på, sagde vagtchefen.
Ifølge Henrik Stormer er der intet, der tyder på, at de to skudepisoder har noget med hinanden at gøre.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker