- Vi får en melding om, at der er slagsmål mellem mindst fire personer på Hvidovrevej. Det er formentlig rockerrelateret.
- Der bliver slået med en jernstang og stukket med en skruetrækker mod en mand, der befinder sig i en kiosk på stedet, siger vagtchef Michael Bundgaard fra Københavns Vestegns Politi.
Den 51-årige er ikke kommet slemt til skade ved overfaldet, men han måtte alligevel tilses af lægerne.
- Han har fået et enkelt slag med jernstangen over det ene knæ. Men det er overfladiske skrammer, siger Michael Bundgaard.
Politiet mistænker den ene part i slagsmålet for at have tilknytning til rockergruppen Bandidos. Vestegnens betjente er dog lidt mere usikre på den anden part.
- Der har været noget uro i vores kreds mellem Bandidos og Hells Angels samt deres støttegrupper. Men om det er dem, må efterforskningen vise, siger vagtchefen.
Onsdag stødte to grupper af rockere fra Bandidos og Hells Angels' støttegruppe AK81 sammen på en tankstation i Rebæk Søpark i Hvidovre. Her angreb rockerne hinanden med køller, og politiet anholdt 11 personer.
- Den sag efterforsker vi stadig. Om der er en sammenhæng mellem de to slagsmål, ved jeg ikke endnu, siger Michael Bundgaard.
Politiet skal natten til fredag afhøre vidner på gerningsstedet samt den tilskadekomne mand på hospitalet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde