En 39-årig mand er blevet ramt i maven og i hånden af et pistolskud i Askerød-bebyggelsen i Hundige syd for København. En 19-årig mand og en 44-årig mand er anholdt.
Den 39-årige blev kørt til Køge Sygehus, hvor han straks kom på operationsbordet natten til onsdag, oplyser politiet.
- Manden var ved bevidsthed ved ankomsten til sygehuset. Han har ikke været i livsfare, fortæller vagtchef Dan Warming fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- På sygehuset indfandt sig en større forsamling, der optrådte ophidset og truende. Der blev derfor sendt en del patruljer til stedet, hvorefter gruppen forsvandt stille og roligt, udtaler vagtchefen.
Skyderiet skete kl. 22.25 ud for Agerhuset 4 i Askerød og står ifølge politiet i forbindelse med kendte stridigheder i bebyggelsen, som hyppigt var været rammen om indvandrerrelaterede uroligheder. Derimod er der ingen forbindelse til den igangværende bandekonflikt i København, oplyser Dan Warming.
Politiets jurister tager onsdag formiddag stilling til, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker