Mand ramt af skud på landejendom ved Hammel
Én af mandens bekendte er anholdt og sigtet for drabsforsøg efter at have affyret et haglgevær.
En mand i slutningen af 40'erne blev først på natten til tirsdag ramt af skud i fødderne på en landejendom i landsbyen Sall uden for Hammel nordvest for Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi.
- Der har været et skyderi på en landejendom uden for Hammel, hvor der er blevet affyret flere skud. En mand i slutningen af 40'erne er den forurettede, og en mand i starten af 40'erne er blevet anholdt for at have affyret skuddene, siger vagtchef Christian Riis til Ritzau.
De to involverede kender hinanden, men politiet ønsker ikke at oplyse om deres indbyrdes relation. De er dog ikke ikke i familie med hinanden. Den sårede mand er blevet ramt i begge fødder af hagl fra et jagtgevær.
- Vi efterforsker sagen som et drabsforsøg, og gerningsmanden er sigtet for forsøg på drab, siger vagtchefen ved 05-tiden tirsdag morgen.
Skyderiet skete kort før klokken 1.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet