Mand reddet op af Nakskov Havn
Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
Opdateret: En 25-årig mand sprang mandag formiddag i havnen i Nakskov. Blev reddet af tililende, som holdt ham oppe.
En mand faldt mandag formiddag i havnen i Nakskov tæt ved det gamle færgeleje i havnen.
Efter en 25-årig mand fra Maribo sprang i det kolde vand, lykkedes det vidner, blandt andet personale fra havnen og også tilkommen politi, at få manden holdt oven vande. Havnens båd blev lynhurtigt sejlet hen til manden. Fra bådens lave agterdæk kunne man få en strop omkring manden og dermed holde ham oven vande.
Folketidendes mand på stedet fortæller, at der blev lagt en strop omkring den unge mand, og han blev ved hjælp af havnebådens kran løftet op på kajen til en ventende ambulance.
Manden var medtaget og stærkt nedkølet efter bare 10 til 15 minutter i det meget kolde vand, og han blev bragt til behandling på Nykøbing sygehus.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker