En uheldig mand måtte onsdag omkring klokken 13.00 skæres fri, da hans fingre kom i klemme under arbejdet med at sortere æg på et hønseri på Guldborgvej ved Toreby.
Begge mandens hænder sad angiveligt fast i en ægsorteringsmaskine, og det var ikke muligt for ham selv at komme fri.
- Vi måtte skille lidt af maskinen ad og skære resten fri, før vi kunne få hans fingre ud, fortæller indsatslederen fra Guldborgsund Redningsberedskab Brian Midjord.
Ifølge vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi blev manden efterfølgende kørt til sygehuset i Nykøbing. Hverken han eller indsatslederen kan dog endnu ikke sige noget om mandens tilstand.
Umiddelbart mistede han dog ingen fingre, kunne indsatslederen på stedet fortælle.
- Men han havde meget ondt i fingrene, og det har bestemt ikke været sjovt, siger Brian Midjord.
Arbejdet med at frigøre den uheldige mand tog omkring 15 minutter. Årsagen til ulykken er endnu ukendt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned