Mand såret af knivstik i opgør på benzintank
Et opgør mellem to grupper på en tankstation i Albertslund vest for København endte sent onsdag eftermiddag med, at en 34-årig mand blev stukket i maven og i ansigtet.
- Det var op mod 15 personer, der stødte sammen på Shell-tanken på Albertslundvej, fortæller vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Henrik Andreasen.
- Slagsmålet endte med, at en 34-årig mand fik et knivstik i maven og to stik i ansigtet, fortsætter han.
Efter opgøret forsvandt de to grupper i flere biler. En af dem bragte knivofferet til sygehuset, hvor lægerne har meldt ham udenfor livsfare.
- Vi har talt med ham, men han er ikke særlig meddelsom, siger Henrik Andreasen.
- Der kan være tale om noget bandeopgør, men der kan også være tale om noget andet, tilføjer han.
Politiet ved onsdag aften ikke, hvorfor de to grupper mødtes eller hvorfor det endte som det gjorde.
- Men vi har en del spor og vidneudsagn, så vi har noget at arbejde med, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde