Mand savnes efter forlis ved Nivå

Mandskab fra politi, brandvæsen og en helikopter fra søværnet leder med lys og lygte efter en mand, der er forsvundet i bølgerne ud for Nivå Havn i Nordsjælland.

Manden var den ene af to ombordværende på en mindre motorbåd, der sank kort efter klokken ni søndag morgen.

- Den anden person blev reddet op af en sejlbåd i området, der ligger godt 500 meter fra Nivå Havn, siger stabsvagten ved Søværnets Operative Kommando (SOK).

Det er endnu uvist, hvorfor den motordrevne båd sank.

/ritzau/

En mandlig sejler eftersøges, efter at en motorbåd er sunket i havet ud for Nivå Havn.

Offentliggjort Sidst opdateret