Mand sigtes for at sætte ild til en anden
En mand er blevet kraftigt forbrændt med lightergas i en lejlighed i Struer, og politiet har anholdt en mand i sagen, skriver TV 2 Midt-Vest.
Den voldsomme hændelse fandt sted mandag eftermiddag i en lejlighed i Skolegade, og offeret er blevet forbrændt flere steder på kroppen.
Den anholdte i sagen er en 66-årig mand, og politiets sigtelse drejer sig om grov vold, oplyser politiet til Ritzau.
Det var under et drikkelag, at tingene kom ud af kontrol i lejligheden i Skolegade.
Den 66-årige fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Holstebro tirsdag eftermiddag. Han nægter sig skyldig i grov vold, oplyser Lilian Jensen fra lokalpolitiet til Ritzau.
Offeret, en mand på 39 år, blev fløjet til behandling på Rigshospitalets brandsårsafdeling.
- 20 procent af kroppen er forbrændt. Han er ikke i livsfare, men det er alvorligt, og det er nødvendigt med operation, siger Lilian Jensen.
I lejligheden var også en tredje mand til stede, og han efterlyses nu af politiet. Hvad der præcist er sket, er efterforskerne ikke helt klar over, idet offeret endnu ikke er blevet afhørt.
En kvinde kom ind i lejligheden og hjalp den forbrændte mand.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde