Nordjyllands Politi har anholdt en 37-årig mand fra Vesthimmerland for bortførelsen af en 10-årig pige i Nordjylland i maj.
Den 37-årige vil torsdag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, oplyser politikommissær Lars Nørskov Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Pigen blev taget op af en mand i en bil, da hun var på vej hjem fra svømning og skole i Hjortdal ved Fjerritslev 11. maj. Hun blev antastet nær sit hjem, men sluppet fri igen efter cirka 10 minutter.
Politiet vil ikke kommentere anholdelsen af den 37-årige før efter retsmødet i Hjørring.
Men på tidspunktet for forbrydelsen fortalte vagtchefen i Nordjyllands Politi:
- Pludselig bliver hun antastet af en mand, der kommer bagfra. Han tager fat i hendes arm og spørger, om hun bor her. Manden trækker hende ind i bilen og kører med hende.
Uden at sige noget kørte manden rundt med pigen i omkring 10 minutter, inden han satte hende af cirka seks kilometer fra pigens hjem. Hun søgte hen til en veninde, hvorefter politiet blev inddraget.
Tilsyneladende havde manden ikke gjort pigen noget, men hun var "utroligt rystet", sagde politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde