Mand sigtes for brand og angreb med paraply mod ekskæreste
En dommer i Randers har onsdag besluttet at varetægtsfængsle den 48-årige mand til 1. februar (arkivfoto). Foto: Free/Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau
Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau/Free
Kvinde på 52 i Randers blev ifølge politiet udsat for både vold og hærværk af sin tidligere kæreste.
Brandstiftelse, hærværk og vold.
Alt dette kastede en mand fra Randers sig ud i tirsdag eftermiddag, da han ville plage sin ekskæreste.
Oprindeligt sigtede Østjyllands Politi den 48-årige mand for at have overtrådt straffelovens alvorlige paragraf om brandstiftelse, hvilket kun sker sjældent.
Mistanken var, at han var klar over, at andres liv blev udsat for overhængende fare, da han forsøgte at sætte ild til en lejlighed.
Men i onsdagens grundlovsforhør har anklageren besluttet at droppe denne sigtelse. I stedet handler det om mere almindelig brandstiftelse.
Hændelsen skete tirsdag eftermiddag mellem klokken 13 og 14.
Tilsyneladende var det kulminationen på mandens voldsomme vrede mod ekskæresten, en kvinde på 52 år.
Godt en times tid inden forsøget på at stikke ild til lejligheden tævede han - ifølge politiet - kvinden med en paraply.
Desuden skal han også have brugt paraplyen som redskab, da han gik løs på kvindens bil. Både forruden og bagruden blev knust.
Politiet fik manden anholdt midt på eftermiddagen.
I et grundlovsforhør i Randers onsdag eftermiddag har manden ikke ønske at besvare spørgsmål.
Men hans forsvarer har oplyst, at han erkender forsøg på brandstiftelse, hærværk og vold.
Dommeren har derefter fængslet den 48-årige til 1. februar.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde