Politiet sigter en 21-årig mand for drabsforsøg efter et slagsmål fredag nat i beboerhuset Agernhaven i Ballerup ved København.
Beboerhuset var ramme om en 18-års fødselsdagsfest, da tre unge mænd mødte op og gik til angreb på nogle af deltagerne i festen.
To festdeltagere blev slået med baseballbats og var kortvarigt bevidstløse, mens en tredje blev stukket i siden med en kniv. Alle tre er uden for livsfare.
Ifølge vagtchef Kim Madsen, Københavns Vestegns Politi, var der tale om en strid om en ekskæreste.
Københavns Vestegns Politi har anholdt en 21-årig mand fra Ballerup-området, der lørdag fremstilles i grundlovsforhør med en sigtelse for drabsforsøg. Politiet ved, hvem de to andre overfaldsmænd er.
- Vi ved godt, hvem de er, så det er kun et spørgsmål om tid, før de vil blive anholdt, siger Kim Madsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker