Mand sigtes for drabsforsøg mod kvinde i Bramming
Politiet har anholdt og sigtet en 31-årig mand for drabsforsøg i forbindelse med et knivoverfald i Bramming.
En 31-årig mand overfaldt kort efter middag onsdag en jævnaldrende kvinde med en kniv på Storegade i Bramming i Sydvestjylland.
Kvinden blev kvæstet og bragt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, men er uden for livsfare. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Cirka en time efter overfaldet - klokken 13.24 - blev manden anholdt.
Politiet har sigtet den 31-årige for forsøg på manddrab.
Han ventes fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg torsdag. Her vil anklagemyndigheden begære dørene lukket.
Politiet efterforsker tidligt onsdag aften stadig hændelsen og har ikke yderligere oplysninger om sagen. Det er dermed uvist, hvad motivet til overfaldet er, og om den formodede gerningsmand og offeret kender hinanden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde