Mand sigtes for spritkørsel efter mulig dødsulykke
En kvinde er i livsfare, efter at hun lørdag aften var involveret i en trafikulykke på motortrafikvejen ved Hillerød. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
En 50-årig mands alkoholindtag kan være skyld i, at en kvinde fra Nordsjælland søndag er i fare for at dø.
En 39-årig kvinde fra Lynge er søndag fortsat i livsfare, efter at hun lørdag aften var involveret i en ulykke på motortrafikvejen ved Hillerød.
Hos Nordsjællands Politi oplyser vagtchef Anders Schött, at en 50-årig mand i en modkørende bil mistænkes for at være skyld i ulykken. Han er nu blevet sigtet for spirituskørsel.
Ulykken skete kort før klokken 18.30. Her kørte to biler ind i hinanden - delvist frontalt - fra hver deres retning med relativt høj hastighed.
- Kvinden er svært tilskadekommen og har et hovedtraume, siger vagtchef Anders Schött.
I bilen ved siden af kvinden sad en 47-årig mand. Også den nu sigtede mand fra Taastrup havde en passager ved sin side.
Ingen af de tre mænd er imidlertid kommet alvorligt til skade.
- Jeg er ret sikker på, at de alle tre er udskrevet, siger vagtchefen.
Endnu har politiet dog ikke haft anledning til at afhøre den sigtede.
- Men vi har talt med nogle vidner derude, så vi har et ret godt indtryk af, hvad der er sket. Vi vil dog meget gerne vente på de tekniske undersøgelse, før vi lægger os fast på noget, siger Anders Schött.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker