Mand sigtet: Brændte plastik af i haven

Arkivfoto: Rigspolitiet

Et bål i en have udviklede så meget røg, at politiet blev tilkaldt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet blev torsdag eftermiddag sendt ud til en adresse i Nykøbing, hvor der var temmelig meget røg.

Det viste sig, at en 35-årig mand havde tændt et bål i haven. Røgen fra bålet var til stor gene for trafikken, formentlig fordi der blev brændt forskellige plastikting af, oplyser politiet.

Den 35-årige blev sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og blev bedt om at slukke bålet med det samme, fremgår det af politiets døgnrapport.