Mand sigtet for to drabsforsøg i familien
Retten i Odense har lørdag afsagt kendelse om, at en 24-årig mand skal sidde varetægtsfængslet i fire uger i en sag om drabsforsøg på hans forældre. Manden fængsles i surrogat på en retspsykiatrisk afdeling. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En 24-årig mand varetægtsfængsles på en retspsykiatrisk afdeling for drabsforsøg i en haveforening fredag.
En 24-årig mand sigtes for drabsforsøg i forbindelse med et knivstikkeri i en haveforening i Odense fredag aften. To personer blev stukket med kniv, men begge ofre er uden for livsfare.
Det skriver Fyns Politi lørdag formiddag på X.
- Der er tale om interne familieforhold, skriver politiet.
Det er ikke banderelateret, tilføjes det. Ofrene den 24-årige mands forældre, skriver flere medier.
Knivangrebet fandt sted på en adresse i Haveforeningen Vibelund, der ligger i det vestlige Odense. Ifølge fyens.dk modtog politiet anmeldelsen omkring klokken 17.30, og indsatsen på stedet blev afsluttet omkring klokken 22.
Den unge mand har lørdag været fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Odense, hvor en dommer ifølge TV2 Fyn valgte at varetægtsfængsle manden i fire uger på en retspsykiatrisk afdeling.
Ifølge fyens.dk kom det i retsmødet frem, at manden har en historik med psykisk sygdom.
Han ville ikke tage stilling til sigtelserne i retsmødet, skriver fyens.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned