Mand sigtet for tyveri af ni campingvogne
Politiet har sigtet en 42-årig mand for at have stjålet i alt ni campingvogne over en periode på halvandet år.
En dommer ved Retten i Herning har mandag varetægtsfængslet en 42-årig mand i foreløbig fire uger for tyveri af i alt ni campingvogne.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden blev anholdt klokken 02.15 natten til mandag i Sønderjylland.
Hans køretøj havde en campingvogn bag på, som nogle timer forinden var blevet stjålet fra en forhandler i Randers.
Politiet formoder, at han var ved at forlade Danmark med den stjålne campingvogn.
Manden blev anholdt som følge af en efterforskning målrettet en række tyverier af campingvogne.
Efterforskere fra specialenheder i politikredse i Syd- og Sønderjylland og Midt- og Vestjylland forbinder manden med i alt ni tyverier af campingvogne siden oktober 2022.
De ni campingvogne har en anslået samlet værdi på cirka en million kroner.
Dommeren valgte at lukke dørene under grundlovsforhøret af hensyn til efterforskningen.
Den 42-årige mand nægter at have stjålet campingvognene.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde