Et tilfældigt møde på et værtshus i Kolding ender nu som en voldtægtssag i retten, når en 44-årig mand torsdag morgen stilles for en dommer.
Manden sigtes for at have voldtaget en et år ældre kvinde, som han fulgtes hjem fra værtshuset med natten til onsdag.
- De mødtes, og hun fulgte frivilligt med ham hjem for at drikke øl. På et tidspunkt blev han nærgående, og ifølge kvinden tog han hende med magt på sofaen, siger vicepolitikommissær Ove Brix Therkildsen ved lokalpolitiet i Kolding.
Manden erkender samleje med kvinden, men siger, at det skete frivilligt.
Politiet fik anmeldelsen om voldtægten kort efter kl. syv onsdag morgen og manden blev anholdt lidt efter kl. otte.
Han fremstilles torsdag morgen kl. otte i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde