Mand skal i fængsel for menneskesmugling ved Rødby
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Norsk statsborger er idømt 30 dages ubetinget fængsel for at smugle mand over grænsen ved færgen i Rødby.
Det har fået alvorlige konsekvenser for en mand at have en passager med i bilen, som ikke havde tilladelse til at opholde sig i Danmark.
Manden, der er norsk statsborger med irakisk baggrund, skal 30 dage i fængsel. Desuden har han fået indrejseforbud i Danmark i seks år.
Det har Retten i Nykøbing Falster afgjort.
- Den norske statsborger skulle videre til Norge, og så havde han så haft den her anden person med, forklarer anklager Huriye Varisli fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.
Efter aftalen skulle den ulovlige medpassager, der er irakisk statsborger, sættes af i Danmark, men de to blev stoppet ved Rødby Havn.
Den dømte blev straffet efter udlændingelovens paragraf 59 om menneskesmugling, og straffens længde er helt i tråd med den praksis, siger anklageren.
- Det følger helt almindelig praksis, så jeg er tilfreds, siger Huriye Varisli.
Den norske statsborger valgte at modtage dommen.
Retten i Nykøbing Falster har behandlet flere sager om menneskesmugling, siden flygtningestrømmene er taget til.
I efteråret blev et syrisk ægtepar idømt to et halvt års fængsel for organiseret menneskesmugling.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet