Mand skal syv år i fængsel for drabsforsøg med pistol
Skud på klos hold i Tinglev koster 36-årig syv års fængsel for drabsforsøg, oplyser anklagemyndighed.
En 36-årig mand fra Tinglev forsøgte at dræbe en jævnaldrende mand, da han skød ham i hovedet 20. april i år.
Kim Haunstrup Madsen bliver derfor idømt syv års fængsel for drabsforsøg. Dommen faldt ved Retten i Sønderborg torsdag.
Madsen tilstod i retten, men han har anket sin dom i håb om at få en mildere straf, oplyser anklagemyndigheden.
I retten lagde retsformanden vægt på, at offeret blev skudt på klos hold, oplyser senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsen.
Desuden var det en omstændighed, at der blev indført en strafskærpelse for våbenbesiddelse i 2017.
Det var en uoverensstemmelse mellem de to mænd, der førte til skyderiet. Den nu dømte 36-årige forklarede i retten, at han følte sig truet af offeret.
Politiet fik ved totiden natten til fredag 20. april meldingen om et skyderiet, der foregik i en lejlighed på Stationsvej i Tinglev.
Her var en 36-årig svært såret af skud og blev fløjet til behandling i en helikopter på Odense Universitetshospital. Senere samme dag meddelte politiet, at hans tilstand var stabil.
De to mænd var ikke fremmede for hinanden. Kim Haunstrup Madsen har ifølge senioranklageren et barn med en kvinde, som offeret også har været kæreste med.
Samme kvinde blev også anholdt og sigtet i forbindelse med skudepisoden sammen med en tredje mand. Begge de sigtelser er dog frafaldet, fortæller senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned