Mand skal to år i fængsel for millionsvindel
Retten i Næstved har torsdag idømt en mand to års fængsel for moms- og skattesvindel for knap 12 millioner kroner.
Højst usædvanligt besluttede retten at nedlægge referatforbud i sagen, så det er ikke muligt at fortælle nærmere om, hvad sagen går ud på.
Referatforbuddet blev begrundet med, at flere sigtede i sagen venter på at komme for retten.
Det har dog tidligere været fremme, at der skulle være tale om kædesvig i entreprenørbranchen.
Mændene havde base i Næstved, men arbejdede for forskellige større firmaer i København. Politiet har tidligere fortalt, at man mistænkte mændene for at snyde statskassen ved at ansætte sort arbejdskraft.
Tim Guttzeit blev torsdag dømt efter sin egen tilståelse, men valgte at tænke over, om han vil anke straffens længde til landsretten.
To andre mænd er sigtet i sagen. De ventes at blive stillet for retten i løbet af sommeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde