Mand skåret i ansigtet i Næstved

En mand måtte syes med flere sting i ansigtet, efter at han tidligt søndag morgen blev skåret med en kniv i Næstved.

Overfaldet skete nær værtshusmiljøet i midtbyen cirka kvart over fire.

Politiet har anholdt to mænd i sagen og sigter dem for vold af særlig farlig karakter, men motivet til opgøret kan politiets vagtchef ikke sige noget om.

Den sårede er midt i 20'erne, og han blev tilføjet en syv centimeter lang flænge i ansigtet. De to anholdte er 19 og 23 år. Senere søndag skal begge eller den ene fremstilles for en dommer med krav om varetægtsfængsling.

/ritzau/

To mænd er anholdt for at skære en modstander i ansigtet med en kniv tidligt søndag morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret