Mand skåret i ansigtet i Næstved

En mand måtte syes med flere sting i ansigtet, efter at han tidligt søndag morgen blev skåret med en kniv i Næstved.

Overfaldet skete nær værtshusmiljøet i midtbyen cirka kvart over fire.

Politiet har anholdt to mænd i sagen og sigter dem for vold af særlig farlig karakter, men motivet til opgøret kan politiets vagtchef ikke sige noget om.

Den sårede er midt i 20'erne, og han blev tilføjet en syv centimeter lang flænge i ansigtet. De to anholdte er 19 og 23 år. Politiet valgte i løbet af dagen selv at løslade den yngste af de to, mens den anden blev fremstillet for en dommer, der varetægtsfængslede ham til 15. oktober.

/ritzau/

Under opgør nær værtshusmiljøet i Næstved blev en mand i 20'erne skåret i ansigtet med en kniv. Dommer har fængslet 23-årig for overfaldet.

Offentliggjort Sidst opdateret