Mand skød efter vagt

Onsdag aften kort før klokken 19.30 fik politiet en melding fra en vagt, der opholdt sig på den gamle kartoffelcentral på Strandholmsvej ved i Rødbyhavn.
Vagten havde overrasket en mand i en rød VW Golf, som ikke burde være på området – og formentlig havde forsøgt at begå indbrud, skriver politiet i dagens døgnrapport.

For at manden i den røde Golf ikke skulle slippe væk, blokerede vagten ifølge politiet vejen med sin vagtbil. Herefter steg manden i Golfen ud og skød et skud med pistol i retning mod vagten, hvorefter det lykkedes for gerningsmanden at køre fra stedet.

Politiet kan ikke fortælle, hvilket slags våben der er skudt med, da der ikke er fundet et projektil på stedet.

Gerningsmanden beskrives som mand, dansk af udseende, ca. 175 cm høj, talte dansk og var bl.a. iført en mørk hue. Han var kørende i en ældre rød VW Golf, der manglede den forreste nummerplade. Politiet hører gerne fra folk, der kan have oplysninger til sagen.

Politiet efterlyser en mand, som onsdag aften skød med en pistol efter en vagtved Rødbyhavn.

Offentliggjort Sidst opdateret