Mand skød i luften

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Anholdt med pistol på sig efter at have affyret skud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet fik torsdag kort efter klokken 21.30 en anmeldelse om, at en mand opførte sig noget besynderligt på Stubbekøbingvej i Nykøbing.

Han havde råbt umotiveret og affyret skud i luften – uden dog at nogen havde været i fare, oplyser Sydsjælland og Lolland-falsters Politi.

Kort efter anmeldelsen var politiet på stedet og fik fat i manden, der havde en pistol på sig.

Manden, der er 27 år og med ukendt adresse, blev anholdt og taget med på politistationen.

Det forventes, at han bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredagen.