En mand fra Århus tabte hovedet, da han søndag aften skød med skarpt med et jagtgevær fra sin lejlighed på Vestre Ringgade. Manden knuste flere vinduer i andre lejligheder, men ingen kom til skade. Politiet fremstillede mandag den 42-årige mand i et grundlovsforhør, og han blev varetægtsfængslet i fire uger, fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
- Han er sigtet for ved grov kådhed at bringe andres liv i fare samt overtrædelse af våbenloven, siger Brøndum.
En mand og en kvinde befandt sig i deres lejlighed på Viborgvej, da de om aftenen hørte høje brag. Først troede de, at der var tale om fyrværkeri, men så opdagede kvinden flere huller i køkkenvinduet.
Politiet fik hurtigt anholdt den skydegale mand samt en 41-årig kammerat, der også var i lejligheden på Vestre Ringgade. Kammeraten blev dog løsladt igen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker