Mand skudt af politiet i forbindelse med indlæggelse
Politiet skulle assistere i forbindelse med en tvangsindlæggelse af manden.
Politiet har fredag aften skudt en mand i forbindelse med en tvangsindlæggelse.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Episoden fandt sted i Grevinge nordvest for Holbæk.
Politiet ankom til stedet for at assistere med en tvangsindlæggelse af en 24-årig mand.
Her trak manden en kniv mod politifolkene. De afgav først et varselsskud og derefter et sigtet skud mod manden.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal nu undersøge sagen.
Det er normal praksis, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed går ind i sagen, når politiet har såret eller dræbt en person med skud.
Fordi sagen er overgået til politiklagemyndigheden, vil Midt- og Vestsjællands Politi ikke kommentere sagen yderligere.
Den ramte mand er blevet bragt til hospitalet med en ambulance. Det er uvist, hvordan hans tilstand er.
Det er så vidt vides første gang i år, at politiet har skudt en person.
Skuddet falder samme dag, som det blev offentligt kendt, at politiet skal teste, om strømpistoler fremover skal indgå som et nyt magtmiddel hos betjentene.
Det fremgik af en skrivelse fredag fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets retsudvalg.
Hensigten er at undersøge, om brug af strømpistoler kan nedbringe antallet af tilfælde, hvor betjente affyrer deres tjenestepistoler - "herunder i forhold til psykisk syge personer".
- Vi har set eksempler på, at politiet i deres møde med borgere med psykiske lidelser er kommet i situationer, som har resulteret i, at tjenestepistolen bliver brugt. Det er en tragisk situation for alle, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker