En mand, der lørdag fylder 29 år, blev tidligt lørdag aften ramt af et skud i benet i Bagsværd nord for København, oplyser Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.
Skudepisoden skete på Bindeledet umiddelbart ved siden af Bagsværd Station, og gerningsmanden stak af i bil umiddelbart efter at have ramt den 29-årige i benet.
- Offeret er ved fuld bevidsthed, og er på ingen måde i livsfare, men det er da en lidt trist måde at fejre sin fødselsdag på, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Charlotte Skovby, til ekstrabladet.dk.
De nærmere omstændigheder omkring skyderiet er endnu ikke klarlagt, men der var mange vidner til episoden, og politiet følger med offeret ind på Rigshospitalets Traumecenter, hvor han skal afhøres efter endt behandling.
Politiet ved ikke, om der er tale om en banderelateret skudepisode.
Vidner har fortalt, at gerningsmanden brugte en pistol. Han flygtede efterfølgende i en blå Honda Accord, hvor bogstaverne og de første to cifre i nummerpladen er PN 28, siger Charlotte Skovby til ekstrabladet.dk.
Gerningsmanden beskrives som: Mørk, 185 cm høj. Han var iført en sort Adidas træningstrøje, sorte bukser og sorte handsker.
Han kørte ad Bindeleddet i retning mod Bagsværdvej i den blå Honda Accord.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker