- Manden blev skudt i knæet eller benet, og lægerne er ved at at fjerne projektilet, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Gunnar Nørager.
Det er indtil videre sparsomt med oplysninger om gerningsmændene.
- Vi ved kun, at der er tale om tre yngre mænd. De henvendte sig helt normalt ved at banke på døren, og så var der en ordveksling mellem beboeren og gerningsmændene. Det går så galt på en eller anden måde, og manden bliver skudt i benet, fortæller han.
Muligvis blev skuddet affyret ved et uheld, ifølge Gunnar Nørager. Ifølge de informationer politet har fået, tyder intet på, at den sårede og de tre personer kendte hinanden.
Hændelsen fandt sted på Knapmagerstien 35.
- Umiddelbart efter at have skudt beboeren flygtede de tre mænd til fods. Vi har ikke et særligt brugbart signalement af de tre, fordi vi først kan komme til at tale med den skudramte, efter han er blevet opereret, siger Nørager.
To børn befandt sig i rækkehuset sammen med manden, men de er ikke kommet noget til.
Politiet blev alarmeret klokken 22.10. Teknikere undersøger i øjeblikket gerningsstedet for eventuelle spor.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde