Ukendte gerningsmænd kørte mandag aften forbi restaurant Sticks'n'Sushi i Hellerup nord for København og skød ind gennem vinduet. En person er ramt, oplyser vagtchef Per Thuesen fra Nordsjællands Politi.
Gerningsmændene er flygtet i en bil.
- Jeg ved ikke, om det er banderelateret, men jeg vil ikke udelukke det, siger Per Thuesen.
Offeret er ramt i kæben, og politiet har ingen oplysninger om hans tilstand. Han er nu kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Politiet har afspærret området omkring gerningsstedet.
Restaurant Sticks'n'Sushi ligger på Strandvejen 197 i Hellerup. Samme gade, hvor tre medlemmer af AK81 tidligere på året overfaldt to unge indvandrere med et koben.
Det er syvende gang på blot 11 dage, at politiet rykker ud til skud i København. Senest blev en 18-årig mand i lørdags ramt af 25-30 hagl på Frederiksberg. Han er stadig i livsfare.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker