Mand slår kvinde med hammer under hjemmerøveri
En kvinde var torsdag morgen alene hjemme på sin landejendom på Østerskovvej i Rødding i Sønderjylland, da en mand trængte ind i hendes hjem og slog hende i baghovedet med en hammer.
- Manden flygtede til fods over nogle marker. Vi var ude at lede med en hundepatrulje og fandt ham i en skov et par kilometer fra gerningsstedet, siger vagtchefen.
Kvinden anmeldte røveriet 9.14, og lidt over en time efter lykkes det politiet og hundepatruljen at opsnuse røveren.
- Vi betragter hendes tilstand som stabil, for hun anmeldte selv røveriet, men hun har altså fået et eller flere slag i hovedet med hammeren, så man kan ikke vide, om hun har nogle indvendige skader, siger vagtchef Jan Stokholm Andersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
Kvinden skal nu igennem en retsmedicinsk undersøgelse
Røveren er 22 år og fra Østeuropa. Han kommer formentlig fra Litauen, mener vagtchefen.
Hjemmerøveren blev anholdt i "felten" som vagtchefen formulerer det. Han havde stjålet en pung fra landejendommen, som han havde fået med sig.
Han er sigtet for hjemmerøveri, da han har udøvet vold mod kvinden i hendes eget hjem i forbindelse med, at han har taget hendes ejendele.
Manden er ifølge vagtchefen bekendt med landejendommen, da han tidligere har arbejdet der.
Den 22-årige erkender at have stået bag hjemmerøveriet, oplyser vicepolitiinspektør Jan Lambertsen fra lokalpolitiet i Vejen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned