En 30-årig mand mistede tidligt torsdag livet, efter at han var gået amok på Aalestrup Bibliotek i Vesthimmerland, oplyser P4 Nordjylland.
Manden smadrede blandt andet flere ruder og pådrog sig snitsår på arme og ben samt muligvis åbent benbrud. Han blev erklæret død på vej til Farsø Sygehus.
- Men vi er ikke sikre på, at de kvæstelser alene er årsagen til, at han mistede livet. Det skal vi finde ud af i løbet af formiddagen, siger vagtchef Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi.
Det er uvist, hvorfor den 30-årige gik amok. Men ifølge politiet var han tydelig uligevægtig.
Ud over at knuse flere ruder var den 30-årige tilsyneladende også inde på selve biblioteket. Skaderne er endnu ikke gjort op.
Den 30-årige kom fra Aalestrup, og de pårørende er underrettet.
Politiet blev alarmeret omkring klokken halv fem.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker