Mand sneg sig til sex med fuld og træt pige
En mand fra Randers-egnen har fået fire måneders fængsel, hvoraf de to måneder er ubetinget fængsel, for at snige sig til sex med en pige, der på grund af træthed og fuldskab ikke kunne modsætte sig handlingen.
Manden havde anket sin byretsdom til Vestre Landsret i Viborg for at blive frifundet. Men tirsdag stadfæstede landsretten den dom, som manden fik i november sidste år i Retten i Randers.
Sexovergrebet skete, da manden, der er omkring 40 år, en aften i april sidste år var på besøg hos to veninder i Auning.
Pigerne havde drukket hele aftenen, og på et tidspunkt blev den ene pige dårlig og gik i seng. Lidt senere gik manden og den anden pige også i seng, og de lå alle tre i samme seng med ham i midten.
På et tidspunkt skaffede han sig samleje med den første pige, der ikke kunne sige nej og gøre modstand, fordi hun var for træt og fuld.
Derfor er manden nu dømt efter en paragraf i straffeloven, der gør det strafbart at udnytte, at en person er ude af stand til at modsætte sig handlingen, til at skaffe sig samleje.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker