Torsdag kort efter klokken 12 sprang en mand ud fra Farøbroen. Det var forbipasserende bilister, der alarmerede politiet, da de så manden standse i sin bil i det sydgående spor på den såkaldte højbro og derefter hoppe ud fra broen.
Både en helikopter fra Søværnets Operative Kommando (SOK) og redningsbåde fra Vordingborg og Hårbølle blev sendt til stedet for at lede efter manden i området øst for Farøbroen mellem Bogø og Falster.
En kort overgang mente redningsfolkene at have lokaliseret noget, der kunne være et objekt, men ifølge vagtchefen var det ikke tilfældet.
- Så længe, der er mulighed for, at manden kan have overlevet, bliver vi ved med at lede, sagde vagtchefen midt på eftermiddagen, men påpegede samtidigt, at håbet var ved at svinde ind. Det forventes dog at eftersøgningen fortsatte til solnedgang.
Den første helikopter, som kom til stedet, blev erstattet af en anden midt på eftermiddagen, fordi den første ikke havde mere brændstof.
Annonce
Ifølge vagtchef Henrik Karlsen skulle det være en mand fra Lolland, som torsdag eftermiddag tog den drastiske beslutning at springe ud fra broen.
Ifølge vagtchefen var også politi og ambulance på stedet det meste af eftermiddagen. Flere redningskøretøjer holdt på broen de første timer af eftersøgningen, hvilket betød at det højre spor var spærret.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker