Mand stak fjernbetjening og dildo ned i halsen på kvinde
En 48-årig mand er i et grundlovsforhør ved Retten i Næstved blevet varetægtsfængslet for grov vold mod sin jævnaldrende kæreste.
- Det er han indtil den 7. februar, siger Peter Compen, vicepolitiinspektør og leder af lokalpolitiet i Slagelse.
Volden skete i kvindens hjem i Solparken i Dianalund natten mellem onsdag og torsdag.
- Den 48-årige er sigtet for at have taget kvælertag og for at have stukket en fjernbetjening og en dildo ned i halsen på hende, så hun ikke kunne få luft, siger Rashid F. Elkott, der er anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Kvinden fik en tre centimeter lang flænge i halsen, som formentlig skal sys, tilføjer anklageren.
Kvinden har det ifølge politiet "o.k." efter overfaldet.
Den 48-årige mand er dansk, men bosat i Sverige, og han var på besøg hos kæresten i Dianalund.
- Han er kendt af os for mindre lovovertrædelser, men ikke for noget i samme kategori, som han er sigtet for, siger vicepolitiinspektør Peter Compen.
Dørene blev lukket i retten, efter at sigtelsen mod manden var læst op, og derfor er det sparsomt med oplysninger om motivet til den 48-årige mands voldelige overfald på kæresten.
Manden har accepteret varetægtsfængslingen på tre uger.
I første omgang ville politiet sigte manden for drabsforsøg, men valgte en mildere paragraf, så han nu er fængslet og sigtet for grov vold.
- Nu skal vi i gang med efterforskningen og afhøre yderligere vidner, siger Peter Compen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned