Mand stilles for dommer efter dødsfald i Padborg
Lørdag blev en mand fundet død i Padborg i Sønderjylland. Søndag fremstilles en mand i grundlovsforhør.
En mand, der lørdag blev anholdt efter et dødsfald i Padborg-området i Sønderjylland, stilles søndag for en dommer.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Retsmødet begynder klokken 10.30 i Retten i Sønderborg.
Anklageren, der ventes at kræve manden varetægtsfængslet, vil anmode om lukkede døre. Det vil i så fald betyde, at politiets beviser kan holdes hemmelige. Sigtelsen vil dog blive læst op.
Det fremgår ikke af politiets tweet, hvad manden sigtes for. Men politiet skriver omkring klokken 09.30, at der er flere oplysninger på vej.
Politiet oplyste lørdag aften, at det fik anmeldelsen i sagen klokken 13.42, og det havde anholdt en mand. Politiet beskrev samtidig dødsfaldet som "mistænkeligt".
Den afdødes pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker